Vores
hold
I Viborg Atlet Klub rummer vi både ambition, fællesskab og bevægelsesglæde. Uanset om du drømmer om at gå kamp, vil lære boksning fra bunden, træne målrettet for din form – eller har brug for et specialtilrettelagt forløb – har vi et hold, der passer til dig.
Vores træning bygger på teknik, disciplin og respekt for den enkelte. Nogle træner mod stævner og fight nights. Andre træner for fællesskabet, energien og den fysiske styrke. Fælles for alle hold er et seriøst træningsmiljø, dygtige trænere og et stærkt sammenhold.
Find det hold, der matcher dit niveau og dine ambitioner – og se træningstiderne herunder.
Find
dit hold

Kampholdet
For dig, der vil træne målrettet mod kamp
Her arbejdes der intensivt med teknik, kondition, styrke og mental robusthed. Træningen tilpasses den enkelte bokser, og ingen sendes i ringen, før både bokser og trænere vurderer, at man er klar – fysisk og psykisk.
Kampholdet repræsenterer klubben ved stævner og fight nights som en del af Viborg Atlet Klubs sportslige profil.
Træningstider
- Mandag kl. 17.00 – 18.20
- Tirsdag kl. 17.00 – 18.20
- Torsdag kl. 17.00 – 18.20

Bokseholdet
Bokseholdet er fundamentet
Her lærer du boksningens grundlæggende teknik, bevægelse og forståelse – og opbygger den form og disciplin, der kan føre videre mod kampholdet, hvis du ønsker det.
Holdet er åbent for alle niveauer og er et naturligt samlingspunkt i klubben.
Træningstider
- Mandag kl. 18.30 – 19.45
- Tirsdag kl. 18.30 – 19.45
- Torsdag kl. 18.30 – 19.45

Funktionel boksning
For dig, der vil i form og have sved på panden
Vi kombinerer bokseteknik, kondition og styrketræning i et fællesskab, hvor humøret er højt, og alle kan være med. Du kommer til at mærke energien fra boksning – uden at skulle i kamp.
Niveauet er åbent, og fokus er på bevægelse, glæde og sammenhold – ikke på at være bedst.
Træningstider
- Mandag kl. 19.50 – 21.20
- Torsdag kl. 19.50 – 21.20

Kvindeholdet
Et trygt og støttende træningsfællesskab for kvinder
Træningen foregår med høj energi, fokus på bokseteknik og personlig udvikling. For dem, der ønsker det, er der mulighed for at arbejde hen imod kampboksning på sigt.
Samtidig er der fokus på selvudvikling, viljestyrke og fysisk overskud – i et miljø, hvor man løfter hinanden.
Træningstider
- Onsdag kl. 19.00 – 20.00 (Kun for kvinder)
- Inkl. mulighed for deltagelse på øvrige hold

Open Gym
Klubbens faciliteter er åbne for alle medlemmer
Her kan du træne videre på dine færdigheder, lave ekstra træning – eller bare være en del af miljøet og fællesskabet i klubben.
Træningstider
- Lørdag efter aftale

Parkinson Boxing
Et specialtilrettelagt hold for Parkinson-ramte.
Træningen tager udgangspunkt i boksningens bevægelser og arbejder med balance, koordination, tempo og styrke – altid tilpasset den enkelte.
Træningstider
- Tirsdag kl. 10.00 – 11.30
Vi modtager nye medlemmer hver mandag kl. 18:00
Atleterne
siger...
“Jeg valgte Viborg Atlet Klub, fordi jeg gerne ville træne seriøst – ikke bare prøve lidt boksning. Her bliver jeg behandlet som bokser, ikke som kvinde i en mandsdomineret sport. Træningen er skarp, kravene er klare, og der er respekt i salen. Der bliver presset hårdt, men vi bakker også hinanden op.”
Sabrina Rønning Gade
Bokser
“Jeg får selvudvikling og disciplin ud af boksning. Jeg finder ud af, hvad jeg egentlig er i stand til, og jeg elsker at teste mine grænser.
Selvom det er en enmandssport, er vi her for hinanden.”
Florentino Lauridsen
Bokser
“Jeg kommer her for fællesskabet og for at se de unge udvikle sig – både i deres boksning og i deres liv. Det betyder meget for mig. Det er lidt som at se et træ gro og forgrene sig.”
Brian Olsen
Altmuligmand



